Hvad er IT?
Så svært er det jo ikke
It er i dag alle mands eje, og det drejer sig ikke længere kun om at kode. Det var IT 1.0. I dag taler vi IT 2.0, hvor det handler om at skabe løsninger, som gør livet lettere og sjovere for mennesker.
En verden af muligheder
It-branchen har mange ansigter. Der er næsten lige så mange veje ind i it-branchen, som der er mulige jobs i den anden ende.
I dag skal it ses i en sammenhæng. Det handler om at se muligheder i at bruge it til at lette samspillet mellem mennesker – fx ved at designe brugerfladen på en mobiltelefon eller oprette en it-kommunikationsvej. Det kræver kreative og visionære mennesker, som kan kode og se muligheder og udvikle it-løsninger i samspil med andre mennesker.
Leg og læring
Vi lever i en it-verden. It er en del af vores liv, arbejde og skolegang. Det optager vores fritid – om det er spil eller sociale netværk som facebook – og vi leger mere og mere med det. Mange ting bliver lettere med it. Det indgår i flere sammenhænge, fra træning og udvikling af børnehavebørn og handicappede til højt specialiserede jagerpiloter.
Verden for dine fødder med it
It er et værktøj, som åbner muligheder og sætter verden i bevægelse. Med it kan man reducere CO2 udslippet, hjælpe syge børn og handicappede. Man kan udvikle spil eller webdesign, hvor kun de kreative tankers rækkevidde sætter grænsen. Eller man kan anvende sin strategiske sans til at se muligheder og skabe nye forretningsområder med it.
Samtidig er it en grundlæggende struktur for vores samfund. Mange ting vi i dag tager for givet, ville slet ikke være muligt uden it. Alt fra registrering af vores fødselsdata over en tur i brummen til den sidste rejse bliver lagret, registreret og delt via it.
Med andre ord, it er en platform, hvorfra man skabe sit liv og karriere, og samtidig være med til at forme fremtiden.