Så er det nu! Bliv klogere på it Stil et spørgsmål
Af: Niels

Datalogi - ingeniør inden for IT og kommunikation

Hej.

Jeg er en fyr på 20 år, som altid har drømt om at arbejde med software, programmering, computere osv. Derfor har jeg i mange år overvejet at blive ingeniør inden for IT og kommunikation, hvorefter jeg gerne vil læse videre og få en kandidat grad. Sagen er bare den, at jeg den seneste tid, er blevet lidt i tvivl, da jeg har hørt, at hvis man læser datalogi, så beskæftiger man sig meget med det samme, men man har nemmere ved at få arbejd.
Derfor er mit spørgsmål så, hvad er den store forskel mellem datalogi og ingeniør inden for IT og Kommunikation, og har man nemmere ved at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis man er datalog.

På forhånd tak.

Af: Bodil Damkjær

Hej Niels

Det er min erfaring, at kandidater med begge uddannelser er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Vælg den uddannelse, som du selv har mest mod på.

Med venlig hilsen
Bodil Damkjær
www.jobmaker.dk

Af: Elvi Nissen

Hej Niels

Jeg har ingen anelse om hvordan ingeniør-uddannelsen er struktureret, men jeg er uddannet datalog fra Københavns universitet og kan fortælle lidt om denne type uddannelse.

På 1. delen (bachelor-delen) kommer man igennem lidt af hvert. Hver semester (ca.) skiftes til et nyt område eller nyt programmeringssprog. Man stifter således bekendtskab med meget maskinnære ting, men også de mere "bløde" dele af datalogien som f.eks. brugergrænsefladedesign. Datalogi-uddannelsen skal desuden suppleres med et bifag, så her har du mulighed for at læse noget andet, der kunne interessere dig. De fleste vælger matematik, fysik eller kemi - eller noget økonomi/marketing. Jeg valgte engelsk ;o)
På 2. delen (kandidat-delen) er der (næsten) frit valg på alle hylder. Du må ikke læse alle dine 2. dels-kurser inden for samme område (f.eks. databaser), du skal sprede dine kurser over mindst to områder.
Der er altså gjort en del for at man ikke hele tiden "beskæftiger sig med det samme" - men det hele tager selvfølgelig udgangspunkt i computeren...

Ellers kan jeg kun give Bodil ret: Vælg den uddannelse, du selv har mod på. Du skal bruge 5-6 år af dit liv på det. Så sørg for det er noget, der er interessant for dig. Job skal du nok få, hvis du har en uddannelse inden for et felt du brænder for!

Kommenter indlæg

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

Yderligere information om inddataformater

Fyr løs. Vi lover at svare så mange vi kan

Vi står klar til at svare på dine spørgsmål om it-branchen. Vi repræsenterer alt fra autodidakte kreative hoveder over super systematiske kodere til strateger med næse for den gode forretning. Og vi er flere end 70 it-hoveder, som står til rådighed.

Har du et spørgsmål, så har vi et svar.

Spørg karrierevejlederen

Spørgkarriererådgiver Bodil Damkjær fra Jobmaker A/S om dine karrieremuligheder. Hvad egner du dig bedst til – informationsarkitekt eller software ingeniør? Eller hvad med internationale karrieremuligheder?

Bodil Jørgensen har 15 års erfaring fra JobMaker A/S i at guide folk i valg af karriere. Hun lover at svare dig inden for en uge.

Spørg studievejlederen

Hvilket studie egner sig bedste til dine it-drømme? Hvor finder du studiet, og hvad kræver studiet af dig? Studie-vejeledere fra landets it-universiteter svarer på dine spørgsmål.