Mohamed
Direktør
”Jeg var smart på den smarte måde – uden at være klam. Og ret selvsikker. Jeg lavede min lektier og fulgte godt med. Allerede i folkeskolen vidste jeg, at jeg ville arbejde med softwareudvikling.”
”I gymnasiet var det basket og hip hop. Favoritfagene var matematik og IT. I læsefagene blev der improviseret – man kunne jo altid have en mening om et billede eller digt. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg godt kunne lide at stå foran et publikum – så jeg røg tit op til tavlen.”
”Jeg har aldrig haft et karrieremål. Tingene er ligesom kommet af sig selv. Men jeg har altid vidst, hvad jeg IKKE skulle røre ved. Jeg brugte udelukkelsesmetoden: Læge – for meget at læse; Politik – må ikke lyve for min tro; Økonomi og IT – genialt.”
”Jeg kan godt lide at holde mig opdateret på den teknologiske front. Det giver et kick, man ikke kan få ret mange andre steder.”
I dag udfordrer Mohamed sig selv dagligt som direktør i sin egen virksomhed, Noitso A/S.