Anne Sofie
Senior software udvikler
”Før jeg fandt på at læse datalogi, tænkte jeg på mange ting, bl.a. fysik og fransk, eller at blive arkæolog. Forsker var også bestemt også en mulighed.”
”I skolen var jeg hende, der altid havde styr på tingene. Lektierne var klar en uge i forvejen og den slags. Men jeg var ikke ligefrem hende, der blev valgt først, når det var rundboldtid.”
”Mine favoritfag – hm, der var flere. Bl.a. fransk, fysik og matematik. Jeg havde ikke rigtig nogen hadefag. Jeg synes altid, det er sjovt at lære noget nyt.”
”Midt i gymnasietiden begyndte jeg at gå til karate og opdagede, at jeg var ret god til sport. Venner, kærester og fester fyldte også en del.”
”Det var først i gymnasiet, at jeg fandt på at læse datalogi. Jeg brugte computere til at gå på nettet og lave hjemmesider. Og da jeg alligevel altid hjalp folk i computerlokalet i frikvartererne, blev jeg ansat som it-assistent. Det var ret hyggeligt. Jeg lavede også websider for en del mindre virksomheder i min fritid.”
I dag koder Anne-Sofie igennem som Senior Software Udvikler i Kapow Technologies.